475,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2019 Donne Fittipaldi Bolgheri Superiore, DOC
475,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Italien |
Distrikt | Toscana |
Druesorter | Cabernet Franc (30%) Cabernet Sauvignon (30%) Merlot (30%) Petit-Verdot (10%) |
Alkohol % | 14,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2019 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 123819 |
Beskrivelse
Donne Fittipaldi er en "rising star" i "Supertoscaner-området" Bolgheri. Vingården laver vin på et meget højt niveau. En meget kompleks duft, hvor der - udover meget moden frugt - bl.a. kan fornemmes røg, bacon, tomatstilk og rabarber. Smagen er rig med mørke bær, lakrids og bittersøde toner som balsamico og chinotto mandarin. Meget lang smag.
Druerne er 30% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 30% Cabernet Franc og 10% Petit Verdot, altså mindre Cab.Sauvignon og mere Merlot end i "Rosso"-udgaven. Udbyttet er 20% lavere. Druerne håndhøstes, afstilkes skånsomt; udbløder og gærer i 15 dage, heraf 2 dage med cryomaceration*. Der bruges kun den naturlige gær på druerne. Vinen lagrer 15 mdr. i barrique, 25% nye fade, og klares ikke. Kun naturlig bundfældning af faststofferne. Vinen har et længere udviklingspotentiale.
*: Udblødning af mosten ved så lav temperatur, at gæringen ikke går i gang, for at frigøre smagskomponenter, der bedst overføres til mosten, inden den indeholder alkohol. Åbne, saftige og elegante stiltræk er normalt det, processen søger at fremme.
Maria Fittipaldi købte i 1992 46 ha. land uden vin, omkring et landsted fra slutningen af 1800-tallet. Det ligger nogle km. syd for Bolgheri landsbyen. Vingårdens godt 9 ha. i 80 - 100 m.s højde blev etableret i 2004 sammen med hendes fire døtre. Det faglige rygstød til at opfylde ambitionerne sørger ønologen Emiliano Falsini for. Kvinderne besidder meget forskellige personligheder og bidrager med kvaliteter som mod, ressourcestærkhed, udholdenhed, sensualitet og en smag for alt, der udtrykker estetik og kvalitet. Druerne er Merlot, Petit Verdot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec og den lokale hvide Orpicchio.
Fra starten har Donne Fittipaldi stræbt efter at skabe vine af højeste kvalitet, og de har allerede høstet stor ros af internationalt anerkendte anmeldere som James Suckling og Veronelli. Målet er at skabe vine, der udmærker sig ved deres høje elegance og harmoni, samtidig med at de afspejler karakteren i store Bolgheri-vine.
Donne Fittipaldi har fra begyndelsen ønsket at kombinere vin med kunst og har arbejdet tæt med kunstneren Giorgio Restelli - der går under kunstnernavnet Giores - for at skabe etiketterne. Etiketterne "stjålne ben" repræsenterer femininitet og skal signalere den æstetik, de lægger vægt på, både i- og udenfor vinflaskerne.
Bolgheri DOC
Bolgheri i Toscana blev internationalt kendt i 1970'erne efter en stor smagning, hvor en vin fra huset Sassicaia vandt førstepladsen over 33 vine i Bordeaux-stil fra 11 lande. Dette førte til et nyt begreb, Supertoscaner, som blev brugt om de vine, der var dyrket i Toscana men hovedsageligt på ikke-lokale druesorter.
Området er navngivet efter en landsby med under 200 indbyggere, fordi den er tættest på de berømte vinmarker, der sikrede regionens gennembrud. Bolgheri ligger i provinsen Livorno direkte ud til Middelhavet. Det giver megen sol fra syd og vest, modvirker ekstreme temperaturer og giver et næsten konstant luftskifte i vinmarkerne, som er gunstigt for at holde sygdomme i vinstokke og druer fra døren.
Jorden er domineret af vekslende området med ler, kalk, mergel, grus og sand, som minder en del om forholdene i Bordeaux. Med ca. 1220 ha. vinmarker i 50 - 400 m.s højde er området ikke stort. Der er ca. 65 dyrkere.
Bolgheris første DOC i 1983 var kun for hvid og rose. For rødvinene kom DOC i 1994. Appellationsreglerne tillader, at Toscanas hoveddrue Sangiovese kan bruges op til 50%, ligesom Syrah, men det er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot der tegner de vine, som har gjort området kendt og er årsag til, at området af og til kaldes "Italiens Bordeaux". De tre førstnævnte må bruges frit, også til enkeltdruevine. Petit Verdot og andre op til 30%. Ca. 2/3 af produktionen er Bordeaux-blends af forskellig sammensætning. Rosso skal lagre min. 10 mdr. og Superiore, der også skal have 1% højere alkohol, i 2 år; heraf et på træfade.
Hvidvinene med DOC Bolgheri domineres af Vermentino, Sauvignon Blanc og Trebbiano. De to førstnævnte op til 70%; De har også egen DOC med druenavn, hvor der skal være mindst 85% af druen. Vermentino må være op til 40% af Bolgheri DOC, og andre druer op til 30%. Der er en øget interesse for gamle, lokale druer, bl.a. Orpicchio. Rosé laves også med samme drueregler som for rødvinene. Andre producenter anspores af de topklassevine, der gjorde området kendt og var årsag til den selvstændige appellation. Derfor er vinenes kvalitet generelt høj og området meget respekteret.
Relaterede produkter
0m2aldfngryh
fl3ut4ooxrjdclqd96bzh3xycqe4cni2
3969cd0i6k6jluisgemdhi
DKK 000,00
DKK 000,00
9m0bo0j2ge
s6v0xlesldcesi2txgy1xe8rk6zlawe6a
e916jxsup0p9ucgn8ni7vv
DKK 000,00
DKK 000,00
ejcpw17chil
t6mgcc2m6kepwvgkf6d70ph7yg0ouxvx5
x6i99zugtnuet6h9wn2l
DKK 000,00
DKK 000,00
puhwxzfwm4m
n4918xhg2d1cfl82btp6op173bvzp71f
ip79orinrdrdpaky1qyn
DKK 000,00
DKK 000,00
j917wp1e75
cxk1re23zorztanuo4xnbepnglgpkddrj
751v19iu00kxv2tdeuvlqs
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
utjh10s315o
ha3vyyuauy6vbowe5pouedlyg328qgtp
sychqn0iaw5bjfuo3xola
DKK 000,00
DKK 000,00
alxouuq9d4
hwmcktircztdthlqrxez1ov3q8hmftahn
shfesf4my0flmtxcx3kjy
DKK 000,00
DKK 000,00
oqf6cofgule
gh6u8nm09hjlfvjqwfl7h00gi1yuohw
2nbcp8v0ytl2oqpipu97km
DKK 000,00
DKK 000,00
l50dzxa2dyf
vx259hyryofq3g80edzdduun67618ou
18m3tg314frro1ctoazd77
DKK 000,00
DKK 000,00
pnd6gztdtpp
m4nenbo1rdkno7yog17ckea5xtegqlw9
mafk8j48ik90lhgbke295l
DKK 000,00
DKK 000,00